lørdag, september 01, 2007

CO₂-afgift af vindkraft

Selv om man udelukkende bruger el produceret af vindmøller, skal man som forbruger alligevel betale co₂-afgift (som i skrivende stund udgør 11,25 øre/kWh). Baggrunden for denne uhyrlighed synes, som man kan læse af svaret på dette § 20-spørgsmål fra februar 2007, at være “for nemheds skyld”:

Spørgsmål: Vil ministeren tage initiativ til at fritage elforbrugere, der køber vindkraft, for at betale CO2-afgift?

Svar: Siden elafgiftens indførelse i 1977 af daværende skatteminister Jens Kampmann (S) har el været beskattet ens uanset, hvordan el er produceret, hvis el distribueres over de kollektive el-net. Dette princip blev bibeholdt, da CO2-afgiften blev indført i 1992.

El produceret ved vedvarende energi og som forbruges direkte af producenten selv er dog fritaget for afgifter.

Skiftende regeringer har valgt at fremme miljøvenlig elproduktion ved at yde tilskud til elproduktion ved vedvarende energi. Tilskud har samme økonomiske effekt som en afgiftslempelse.

Den ligelige beskatningen af el er begrundet i administrative hensyn. Enhedsbeskatningen giver en række administrative fordele for såvel myndigheder som el-leverandører ved ikke at skulle administrere forskellige satser afhængig af elektricitetens oprindelse.

Samtidig er Danmark efter EU-lovgivningen forpligtet til at beskatte indenlandsk og udenlandsk produceret el ens i Danmark. Vælger man at fritage dansk el produceret ved vedvarende energi for CO2-afgift, skal den importerede el produceret ved vedvarende energi også fritages.

Der vil være meget betydelige administrative omkostninger forbundet med at fritage importeret el produceret ved vedvarende energi for CO2-afgift. Ofte er den importerede el er produceret ved blandede kilder vind, vand, atomkraft og kul. Man vil i hvert tilfælde skulle tilbage og finde den oprindelige produktionsform i udlandet for at kunne give afgiftslempelsen.

Endelig indebærer skatte- og afgiftslempelser til fremme af forskellige politiske målsætninger komplikationer af skattesystemet. For sikre et enkelt skattesystem bør fremme af politiske målsætninger ske gennem tilskud, som prioriteres årligt på finansloven i stedet for uigennemsigtige skatte- og afgiftsordninger, som komplicerer skatte- og afgiftssystemet unødigt.
Hvis man nu flyttede opkrævningen af co₂-afgift fra netselskabet (i mit tilfælde dong) til selve el-leverandøren (i mit tilfælde Vindenergi Danmark), vil man så ikke samtidig fjerne størstedelen af de “meget betydelige administrative omkostninger”? Leverandøren ved jo præcist hvilke kunder der køber hvor meget grøn strøm, og kan således blot undlade at opkræve co₂-afgift fra disse kunder. Og da strømmen er recs-certificeret, burde det osse fremgår fra hvilke kilder — det være sig inden- eller udenlandske — leverandøren køber energi.

Det er en ommer, hr. skatteminister!