lørdag, august 15, 2009

Jeg hader sparepærer!

Jeg hader sparepærer, så er det sagt!

Jeg har brugt spare­pærer i et vist om­fang gennem de seneste ti år, gætter jeg på, og i de seneste fem år har spare­pærer udgjort alle el­pærer i min bolig. Nu hvor ud­fasningen af gløde­pærer er en realitet, må jeg dog er­kende at spare­pærerne har været en stor skuffelse hele vejen igennem:

  • de er lang tid om at tænde
  • de giver et elendigt lys
  • de holder langt fra så længe som annonceret
  • de er dyre i anskaffelse
  • de er besværlige at bortskaffe
  • de belaster miljøet med kviksølv
I sidste uge droppede jeg spare­pærerne i badeværelset — hvilken lise! — og jeg plan­lægger at op­bygge et lille lager af gløde­pærer inden de helt for­svinder, så resten af mit hjem kan blive oplyst af gløde­pærer igen.

fredag, september 26, 2008

Økologisk begravelse

Promessa Organic AB ut­veck­lar och er­bjuder ett nytt alterna­tiv för om­händer­tagande av av­lidna per­soner. En miljö­anpassad be­gravnings­form som utgår från det bio­logiska facit en av­liden kropp lyder under.
Sådan går det til
Metoden bakom en eko­lo­gisk be­grav­ning är helt genom­lys­lig och enkel att ta till sig. Den bygger på en ny kom­bi­na­tion av be­prövade tek­niker som för­bereder kroppen för en natur­lig för­mult­ning.
Miløtilpasset begravelsesform
— Den eko­lo­giska be­grav­ningen min­skar miljö­påverkan på några av våra viktigaste resurser; vatten, luft och jord, säger Susanne Wiigh-Mäsak, bio­log och ansvarig för Promessa Organic AB.
Wikipedia: Promession

onsdag, september 24, 2008

Ilulissat Isbræ

Se indlandsisen smelte live
Ilulissat Isbræ
For at skabe extra op­mærk­som­hed om­kring pro­blemet har Sermitsiaq op­stil­let et web-kamera for at følge hvor­dan der hver dag løs­river sig enorme is­fjelde fra ind­lands­isen.

torsdag, juni 05, 2008

Verdensmiljødag 2008

FN har i anledning af verdensmiljødagen 5. juni udgivet en række råd til, hvordan man kan begrænse CO2-udslippet i hverdagen.

  • Brug et optrækkeligt vækkeur i stedet for et elektrisk: 48 g CO2 mindre om dagen.
  • Tør tøj på en tørresnor i stedet for i tørretumbleren: 2,3 kg CO2 mindre per maskinfuld.
  • Lad være med at pakke kufferten så tung: 2 millioner ton CO2 mindre om året, hvis alle flypassagerer havde mindre end 20 kilo bagage med og ikke købte toldfrit, før de ankom til deres bestemmelses­sted.
  • Skrot den elektriske tandbørste: 48 g CO2 mindre om dagen.
  • Rist brød på en brødrister i stedet for i ovnen: 170 gram CO2 mindre om dagen.
  • Tag toget på arbejde og lad bilen stå: 1,7 kg CO2 mindre om dagen ved en rejserute på 8 km.
  • Isolér dit hus bedre og brug strømbesparende pærer og varmekilder: 2 ton CO2 mindre om året for en gennemsnitlig britisk familie.
  • Spar på varmen om vinteren: Man kan spare 6 % på varmeregningen ved bare at sænke temperaturen med et par grader.
  • Undgå “CO2-orgier”. En flyvetur over Atlanten svarer til at have en bil kørende i et år for hver passager.

torsdag, januar 03, 2008

10 el-spareråd

Elsparefondens har 10 spareråd, som kan give større besparelser:

  • Gå efter bærbare computere og fladskærme — de bruger typisk kun halvt så meget el.
  • Skift til anbefalede A-pærer.
  • Brug kun halogen til spot- og punktbelysning, og husk at slukke på kontakten til transformeren.
  • Køb A-mærkede hårde hvidevarer, A+ og A++ for køleskabe og frysere.
  • Køb elspareskinner til din computer og dit tv — elspareskinnerne slukker automatisk for tilsluttet udstyr, når det ikke bruges (skærm, printer, dvd mv.).
  • Sluk på kontakten og brug apparater med et standby-forbrug på under 1 W. Standby-forbruget udgør typisk 10-15 % af dit elforbrug.
  • Vælg en A-mærket cirkulationspumpe til centralvarmeanlægget.
  • Brug dagslysstyring og bevægelsesmeldere — de tilpasser automatisk lyset efter behovet.
  • Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op. Vask tøjet ved 30 °C i stedet for 40 °C
  • Hæng tøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbler hver gang.

søndag, oktober 28, 2007

Mindre el-regning med sommertid?

Skiftet mellem normaltid og sommertid bevirker en tilsyneladende ændring i tiderne for solens op- og nedgang, her vist for GMT 2007 Her på den første dag efter sommertids ophør har DR Indland en notits med titlen “Mindre el-regning med sommertid”. Der står bl.a.:

Men der er kontant belønning på el-regningen for besværet. En ganske almindelig familie, der bruger 5.000 kilowatt om året i husholdningen, sparer 150 kroner om året.

Ifølge energiselskabet Dong Energys observationer stiger strømforbruget med fire til seks procent, når sommertiden bliver til normaltid i slutningen af oktober. Forklaringen er ganske enkelt, at danskerne tænder mindre for det elektriske lys, når der bliver sommertid.
Men kan det nu være rigtigt? Hvis hele el-forbruget skyldes elektrisk lys, vil den teoretiske besparelse udgøre 1/24, svarende til 4,17 % (hvilket svarer meget godt til de 150 kr.), men sådan er verden jo ikke skruet sammen. Erfaringer fra andre lande viser da osse at der næppe er noget at spare.

Politiken er en smule mere detaljeret:
Dong Energys observationer gennem de seneste syv år viser, at i ugen efter at der bliver indført sommertid, falder strømforbruget med mellem fire og seks procent.

Og omvendt stiger strømforbruget med fire til seks procent, når sommertiden bliver til normaltid i slutningen af oktober. Forklaringen er ganske enkelt, at danskerne tænder mindre for det elektriske lys, når der bliver sommertid. De lyse timer bliver udnyttet bedre.

»Faldet i strømforbrug er størst, lige når der bliver indført sommertid. Effekten fortager sig hen over sommeren, og så stiger den, når vi nærmer os afslutningen af sommertiden i oktober«, siger el-markedschef Flemming Silius Nielsen fra Dong Energy.

Det statslige energiselskab har konstateret, at den samlede årlige besparelse er på en til to procent.
Det kunne være rart at se de konkrete tal for el-forbrug fra de forskellige el-leverandører.

Sommertid slut

Så går vi igen over til dansk normaltid, og i den forbindelse bringer DR en advarsel:

Overgangen til vintertid øger risikoen for trafik­drab på blandt andet hjorte­vildt, fordi dyrene har svært ved at vænne sig til tids­forskellen.
for, som der står andetsteds:
Det giver uorden i dyrenes biologiske ur, så de krydser vejene på farlige tids­punkter.
Mmh…